Indkøbsprisen er det tal, alle kigger på, når de køber urinaler til en udlejningsflåde af mobiltoiletter, men den er kun den synlige del af de samlede ejerskabsomkostninger (TCO). Gennem årene betaler du også for udskiftninger, servicekørsel ud til pladserne, montørens tid, kabiner der står ubrugte i højsæsonen, og reservedele på lageret. For et firma med hundrede kabiner eller flere kan de poster veje tungere end prisforskellen mellem to produkter. Her er en måde at lægge dem sammen med dine egne tal.
Hvad der indgår i prisen på en udlejningsurinal
Det fulde billede består af seks poster: indkøbsprisen; hvor ofte den skal udskiftes under hård udlejningsbrug; prisen på selve erstatningsurinalen; servicekørslen til pladsen; montørens tid; og tabt lejeindtægt, hvis en kabine er ude af drift i sæsonen. Reservelageret er en syvende, mindre post. Sammenligner man kun på pris, læner resultatet sig mod den billigste løsning, uanset om den er billigst at eje.
Sådan regner du: én formel
Regn pr. position (én urinal i én kabine) over den horisont H, du planlægger efter, i år eller sæsoner:
TCO = P + R × (P + V + L + D)
- P – indkøbspris for én urinal.
- R – forventet antal udskiftninger pr. position over H. Tag tallet fra din servicelog: antal udskiftede enheder sidste år divideret med antal monterede, ganget med H.
- V – den del af en servicetur, der kan henføres til udskiftningen. Sker udskiftningen ved et planlagt besøg, er V tæt på nul.
- L – montørens tid: timer pr. udskiftning ganget med timesatsen.
- D – tabt lejeindtægt, hvis udskiftningen sker i sæsonen; nul, hvis den sker uden for sæsonen.
Gang resultatet med antallet af positioner i flåden. Parentesen C = P + V + L + D er prisen for én udskiftning. En dyrere løsning betaler sig kun, hvis den sparer flere udskiftninger end dens ekstra indkøbspris divideret med C.
Regneeksempel
Tallene nedenfor er opfundet for at vise regnestykket og gælder i enhver valuta. Det er ikke priser eller svigtrater for noget materiale eller produkt, heller ikke Pi-Pi.
Løsning A koster P = 20, løsning B koster P = 30. Andel af servicetur V = 40, montørtid L = 0,5 t × 40 = 20, gennemsnitligt tabt leje pr. udskiftning D = 40. En udskiftning koster så C = 120 for A og C = 130 for B.
- Dine registreringer viser, at A er udskiftet 0,5 gange pr. position over fem år, B 0,2 gange. TCO for A = 20 + 0,5 × 120 = 80. TCO for B = 30 + 0,2 × 130 = 56. På 100 positioner: 8.000 mod 5.600.
- Dine registreringer viser samme rate for begge, R = 0,3. TCO for A = 20 + 0,3 × 120 = 56. TCO for B = 30 + 0,3 × 130 = 69. Den billigste vinder.
- Break-even. Prisforskellen på 10 divideret med en udskiftningspris på omkring 125 giver cirka 0,08. B betaler sig kun, hvis den sparer mindst omkring 8 udskiftninger pr. 100 positioner over horisonten.
Pointen er ikke, at den dyrere løsning altid er bedst. Pointen er, at R afgør resultatet, og R kommer fra din egen flåde.
PP og LLDPE: hvad materialet ændrer i formlen
Udlejningsurinaler køres rundt mellem pladser, står udendørs hele vinteren og får stød under lastning. Under de forhold bidrager to materialeegenskaber til R.
Kulde. Ufyldt PP-homopolymer har sin glasovergang omkring 0 °C, og ved og under det punkt falder slagsejheden mærkbart: et stød, som en varm del ville tåle, kan sprænge en kold. Slagsejhedsmodificerede PP-copolymerer bevarer markant mere sejhed i kulden, så ‘PP’ er ikke ét materiale. Det er kvaliteten i din leverandørs datablad, der tæller.
Sollys. Polypropylen er kemisk mere udsat for UV-oxidation end polyethylen. I en færdig del betyder UV-stabilisator og pigmentpakken dog lige så meget som grundpolymeren, så spørg leverandøren, hvad delen indeholder.
Pi-Pi Standard og Standard Plus er rotationsstøbt i LLDPE, som forbliver fleksibelt og slagfast ned til −40 °C. Om og hvor meget det ændrer R i din flåde, afhænger af, hvor ofte enhederne transporteres, hvordan de opbevares, og klimaet på dine pladser. Derfor skal beregningen bygge på dine egne servicelogs og ikke på andres brochurer.
Nedetid i højsæsonen
En udskiftning i marts, før sæsonen åbner, er almindelig vedligeholdelse. Den samme udskiftning i juli, midt i festival- og byggesæsonen, kan koste lejedage på kabinen, afhængigt af hvor fuldt flåden er booket. Det er D i formlen, og det er grunden til at logge ikke kun, hvor mange udskiftninger du har foretaget, men også hvornår.
Reservelager
Et udlejningsfirma har reserveurinaler på lageret. Jo lavere R, desto langsommere bruges lageret, og desto mindre kapital ligger på hylden. Det er sjældent den største post, men på en stor flåde er den værd at tage med i regnestykket.
Mængde- og projektpriser
Til udlejningsflåder giver Pi-Pi mængde- og projektpriser på forespørgsel – se vilkårene for B2B og den offentlige sektor. Sæt den tilbudte pris ind i formlen som P, så kører sammenligningen på rigtige tal.
Hvornår den billigste løsning giver mening
På korte enkeltstående projekter, hvor urinalen afskrives efter en sæson eller to, er H kort, og R holder sig tæt på nul. Formlen reduceres da til TCO ≈ P, og indkøbsprisen afgør. Til den slags brug er Pi-Pi mere produkt, end du har brug for.
Konklusion
For en flåde, der er i drift mere end én sæson, afgøres forskellen i ejerskabsomkostninger af R, antallet af udskiftninger, og af hvad hver udskiftning koster dig i enheder, servicekørsel, arbejdstid og tabt leje. Beregn P, V, L og D ud fra dine egne satser, tag R fra din servicelog, og sammenlign. For at afprøve materialet under dine egne forhold før en stor ordre kan du bestille en Pi-Pi-prøve: ved en engrosordre fratrækkes prisen for prøven i tilbuddet.
